Halleluja! thi Herren, Gud, den almægtige, har tiltrådt Kongedømmet. Lader os glæde og fryde os og give ham Æren; thi Lammets Bryllup er kommet, og hans Brud har gjort sig rede. Og det blev givet hende at iføre sig skinnende, rent Linklæde; thi Linklædet er de helliges Retfærdshandlinger.
Joh. Aab. 19:6-8
Det er et profetisk Billede, som oprulles for os i denne Tekst. Seeren skuer fremad imod den Stund, da vor Herre Jesus skal komme igen.
Ja, Han skal komme igen. Lige saa virkelig som Han en Gang i Menneskeskikkelse vandrede omkring paa Jorden, lige saa virkelig skal Han en Gang i stor Magt og Herlighed komme tilbage i Himmelens Skyer.
Han har selv sagt det: "Thi ligesom Lynet, naar det lyner fra den ene Side af Himmelen, skinner til den anden Side af Himmelen, saaledes skal Menneskesønnen være paa sin Dag." "Men ved Midnat lød der et Raab: Se, Brudgommen kommer, gaar Ham i Møde!"
Vor Herre Jesus holder altid, hvad Han lover. Han holdt sit Løfte til sine Disciple, idet Han paa Pinsedagen udgød den Helligaand i deres Hjerter. Han holder sit Løfte til søgende Sjæle i Dag, idet Han forlader Synder og frelser Syndere. Lige saa trofast skal Han ogsaa holde sit store Løfte til sin Menighed: "Jeg skal komme igen og tage eder til mig; thi jeg vil, at der, hvor jeg er, skulle ogsaa I være".
Den Lære kendte og elskede Apostlene. "Thi Herren selv skal stige ned fra Himmelen med et Tilraab, med Overengels Røst og med Guds Basun, og de døde i Kristus skulle opstaa først; derefter skulle vi levende, som blive tilbage, bortrykkes tilligemed dem i Skyer til at møde Herren i Luften; og saa skulle vi altid være sammen med Herren. Saa trøster hverandre med disse Ord!" "Herren forhaler ikke Forjættelsen, men Han er langmodig for eders Skyld, idet Han ikke vil, at nogen skal fortabes, men at alle skulle komme til Omvendelse. Men Herrens Dag skal komme som en Tyv."
Om Paulus eller Peter levede i Dag og forkyndte Evangeliet paa vor Jord, vilde et af deres kæreste Emner være: Jesu Tilkommelse. Det maa blive et kært Emne ogsaa for os, thi Tegnene i vore Dage fortæller, at denne store Tildragelse er nær. Begivenhederne og Profetierne gaar Haand i Haand. Evangeliets Budskab er naaet ud til Verdens yderste Grænser. Guds Ejendomsfolk samles i dets Land igen. Freden er borttaget fra Jorden.
Alt dette og mange andre Begivenheder viser, at "Sommeren er nær". Broder, løft dit Blik, din Forløsning stunder til! Din Frelser skal komme igen!
Hvorfor skal Han komme?
Han skal komme for at hente sit Folk hjem og forløse sin ventende Brud. "Fader, jeg vil, at hvor jeg er, skulle ogsaa de, som du har givet mig, være hos mig, for at de maa skue min Herlighed."
Han skal komme for at hente den Skare hjem, som Han har købt med sit Blod, den Skare, som Han gennem Aartusinder har taget ud og skilt fra Verden. Han skal fremstille for sin Fader og for Himmelens Engle dette rensede og helligede Folk, som paa Jorden var Genstand for Haan og Foragt. "Han skal forherliges i sine hellige og beundres i dem, som tro."
Han skal hente den Skare hjem, som paa en særlig Maade er Genstand for Hans hellige, rene Kærlighed. Vor Herre Jesus elsker sin Brud. Han længes efter sine Venner. Og en Dag skal denne Længsel blive saa stærk, at Han ikke længere kan udholde at se dem vandre i Taaredalen. Han skal tage Himmelens Hærskare med sig, for at den kan være Vidne til den vidunderligste af alle Tildragelser - Brudeskarens Indtog gennem Bryllupssalens Port.
Der var Jubel, da vor Herre Jesus første Gang kom tilbage fra sin Vandring paa Jorden. Da kom Han med gennemstungne Hænder og med en Pande, der var saaret af Torne. Han kom som Sejershelten fra Golgatha. Men endnu mægtigere skal Jubelen være, naar Han næste Gang drager ind gennem den himmelske Port. Da kommer Han som Kongernes Konge i Spidsen for den Skare, som Han friede af denne Verdens Fyrstes Vold. Skal du være med i den Skare?
Inden denne vidunderlige Tildragelse maa Lammets Brud være rede. Hun skal ikke gøre sig rede paa den Dag; det maa ske forud.
Det var for sent at fylde Olie i de tomme Lamper, efter at Raabet havde lydt. Det var for sent at skaffe sig Bryllupsklæder, da Kongen kom for at se paa Bryllupsgæsterne (Math. 22,11). De daarlige Jomfruer stod uden for Bryllupssalens tillukkede Port, og Manden uden Bryllupsklæder blev grebet ved Hænder og Fødder og kastet uden for i Mørket.
Lammets Brud skal tages ud af Verden, inden Jesus kommer
.
Det forstaar du. Vor Herre Jesus var en fremmed paa Jorden, da Han vandrede hernede. Og Han vilde blive en fremmed i hvert Land, i hver By og i hvert Samfund, om Han vandrede paa Jorden i Dag. Ogsaa du bliver en fremmed for Verden og en fremmed for dine gamle Venner, om du følger Lammet, ihvor det gaar. "De er ikke af Verden, ligesom heller ikke jeg er af Verden." "Forundrer eder ikke, om Verden hader eder". ´"Naar Verden hader eder, da vider, at den har hadet mig før end eder. Vare I af Verden, da vilde Verden elske sit eget; men fordi I ikke ere af Verden, men jeg har valgt eder ud af Verden, derfor hader Verden eder."
Vil du være med, naar Herren kommer, sig da Farvel til Verdens Overfladiskhed og Forfængelighed. Sig Farvel til dit gudløse Selskab, thi Lammets Brud skal ikke hentes hjem fra Danselokaler og Teatersaloner. Nej, Jesu Venner har altid været at finde "uden for Lejren," og der vil de findes den Dag, Herren kommer.
Lammets Brud skal tages ud af den verdsliggjorte Kristenhed, inden Brudgommen kommer
.
Verdensaanden er draget ind i vore Kirker, Samfund og Foreninger. Og den aand bliver stærkere for hver Dag, der gaar. Det mærker vi. Grænsen mellem Guds Rige og Verden udjævnes mere og mere. Mange tror, at Verdensaanden ikke er farlig i dens religiøse Former. Ak, ved du, at Satan hellere optræder som en Lysets Engel end som en brølende Løve.
Verdensaanden bestemmer, hvorledes kristne Mennesker skal klæde sig. Den bestemmer deres Forretningsprincipper og driver deres Politik. Den angiver Tonen i Samtale, Sang og Prædiken. Den har indtaget den tornekronede Konges Plads i mangen en Guds Forsamling, og uden for den verdsliggjorte Forsamlings tillukkede Dør staar Herren selv og raaber: "Dersom nogen hører min Røst og aabner Døren, vil jeg gaa ind til ham og holde Nadvere med ham og han med mig". Ved du hvem denne "nogen" er? Jo, det er Brudesjælen, som hører sin Brudgoms Stemme, og som lukker op for Ham i alle Livets Forhold.
Naar vor Herre Jesus faar Bestemmelsesretten i et Menneskes Liv, da tager man Afstand fra Verden saa vel som fra den verdsliggjorte Kristenhed. Man tager afstand, ikke for at anklage og dømme, men for at hjælpe. Er du, min Broder, med i denne hellige Adskillelse, som ikke bestaar i et nyt Samfund eller i en ny Lære, men i et nyt Liv.
Nej, Brudeskaren kommer aldrig til at bestaa af en synlig Organisation eller en særlig Sammenslutning. Thi Herren skal ud af alle Samfund og Forsamlinger tage et Folk, som er rede, naar Han kommer. Og det er just dette, Han er i Færd med i disse Dage. Eller hvad er da Grunden til, at saa mangt et Guds Barn gribes af denne hellige Længsel efter at faa mere af Gud og blive Herren mere lig? Dette Suk af Længsel, som gennemsitrer den kristne Verden i Dag, er intet andet end, hvad der maa gaa forud for det Raab, som snart skal lyde: "Brudgommen kommer! Gaa Ham i Møde!"
Men koster det noget at blive taget ud af Verden, saa koster det endnu mere at blive taget ud af den verdsliggjorte Kristenhed. Det har du erfaret, og det kommer du til at erfare i endnu højere Grad, jo mere Guds Vilje faar Lov at ske i dit Liv. Det gaar ikke af uden Smerte at blive løst fra dine religiøse Venner. Det koster Taarestrømme, inden Jesus bliver dit Hjertes alt.
Men Brudesjælen er villig til at betale Prisen.
Herren skal rense og hellige sin Brud, inden Han kommer.
"Jeg har trolovet eder med Kristus og ingen anden for at kunne fremstille for Ham en ren Jomfru." "Og det blev givet hende at iføre sig skinnende, rent Linklæde; thi Linklædet er de helliges Retfærdighedshandlinger."
Verdensaanden besmitter og gør uren. I sig selv er Mennesket urent og fordærvet. Derfor maa Herren rense og hellige sin Brud, thi "en ren Brudgom behøver en ren Brud". De evige Boliger tindrer og straaler af fuldkommen Renhed, og "intet urent skal nogensinde komme derind".
Hvad du og jeg mest af alt behøver, er et rent Hjerte. Og maaske er det, du mest af alt længes efter i Dag, den Renhed og Hellighed, som gør dig velbehagelig for Ham, der har "Øjne som Ildsluer".
Jeg være vil saa ren, saa ren
som Duggens Draabe i Solens Skin.
Gud være lovet, du kan faa, hvad dit Hjerte begærer, thi "dersom vi vandre i Lyset, ligesom Han er i Lyset, have vi Samfund med hverandre, og Jesu, Hans Søns Blod renser os fra al Synd".
Brudeskaren skal forenes
med sin Brudgom
-
ikke naar Han kommer - men inden Han kommer. Guds Søn skal paa den store Dag ikke forenes med en Skare fremmede, men med et Folk, som har lært at kende og elske Ham.
Trods al den Synd og Overfladiskhed, som behersker Menneskene i vore Dage, findes der dog et Folk, som kender til dette dybe, fortrolige Samfund med Jesus Kristus. Og de trives saa godt i deres Herres Samfund, at de ikke vil miste det for alle Jordens Skatte og Rigdomme. Brudesjælen søger mere end Rigdom og jordisk Lykke, den søger mere end Fremgang, Navn og Ære. Den søger Guds Velbehag og den Helligaands stadige Vidnesbyrd om Samfundet med Frelseren.
Denne Længsel er dog kun en lille Gnist af den mægtige, rene Lue, som brænder i Jesu Hjerte. Han længes efter dig langt mere end du længes efter Ham. Og Han lider i sin Kærlighed, naar du bliver lunken og kold.
Lemmerne i Kristi Legeme skal ikke blot eje Samfundet med vor Herre Jesus, men de skal eje et vidunderligt Samfund med hverandre. De helliges Samfund er en salig Virkelighed endnu i Dag. De hellige spørger aldrig, hvad Navn du bærer, eller hvor du hører til paa Jorden. De spørger efter det indre Gudsliv. De spørger efter den Aand, som aldrig lader sig begrænse af menneskelige Skranker, og som aldrig er blevet og aldrig vil blive en slavebunden Partitjener. De er blevet frelst fra Partivæsenet i alle dets Former. De er saa helligt frigjorte, at de genkender og erkender Jesu Venner, hvorsomhelst de findes. De har faaet saa meget med Gud at gøre, at de ikke har Raad til at spilde Tid og Kraft paa menneskelige Partistridigheder. Jesu Bøn, at "de maa være eet" er ved at blive virkeliggjort hos disse Mennesker. Saadan maa det ogsaa være, thi
Lammets Brud er blevet delagtiggjort i Lammets Sindelag.
Og Lammets Sindelag er den hellige Kærligheds Sindelag. Det er Vilddyrssindelagets skarpeste Modsætning. Det har du erfaret.
Du har erfaret, hvor fuldstændig umuligt det er at være haard og ukærlig, naar Lammet sidder paa Tronen i dit Liv. Du kan ikke paa noget Vilkaar lade være at elske Gud over alt andet, og du kan ikke lade være at elske alle dem, som er født af Gud. Ja, du fyldes i den Grad med den guddommelige Kærlighed, at du kunde tage hele Verden i Favn og lægge den ned for Herrens Fødder. "Guds Kærlighed er udgydt i vore Hjerter ved den Helligaand, som er os givet."
Dette er Guds Kærlighed. Hvor uendelig meget skiller denne Kærlighed sig ikke fra vor egen, svage, begrænsede Evne til at elske Gud og Mennesker! Hvor hellig og ren er ikke denne Guddomsstrøm, som allerede i Tiden flyder igennem de helliges Liv! Tænk, hvilken vidunderlig Magt denne Kærlighed har til at løse os fra Selviskhed og Egoisme. Den løser vore Hjerter fra de jordiske Ting, og den vender vort Blik imod de evige Højder.
Den gør os til ventende Sjæle, som elsker Herrens Tilkommelse.
Naar Lammets Brud er rede, da kommer vor Herre Jesus i Himmelens Skyer.
Han kommer som Lynilden. Han kommer i Ære og Magt. Han kommer for at forløse sin længselsfulde Brud. Snart har Han taget den sidste Sjæl ud af Synden og Verden. Snart er Skaren fuldtallig, og da kommer Han.
Men ve dig, du Verden, og ve dig, du Menneskehed, naar den blodtvættede Skare forsvinder fra din Nærhed! Djævelen skal stige ned til dig i stor Vrede, og han skal bruge hele sin dæmoniske Magt til at ødelægge og fordærve. Din Latter skal forvandles til Klage og din Sang til Veraab. Du skal høste Frugten af dine Gerningers Sæd og erfare Følgerne af din Synd og din Vantro.
Og ve dig, du verdsliggjorte Kristenhed, du troløse Slægt, som vel gav din Konge Læbernes Hyldest, men aldrig frembar Ofret af et sønderknust Hjerte. Din Kulde og din Uaandelighed var Brudesjælens største Fare. Men nu er de for evigt løst ud af dit isnende Favntag og frigjort fra din dræbende Aande. Din Regnskabsdag er kommet Frelsens Klokke har lydt for sidste Gang. Bryllupssalens Port er stænget.
Men "salig og hellig er den, som har Del i den første Opstandelse". "Salige er de som to deres Klæder og faar Lov at gaa ind i Staden gennem dens Porte." - Ja salig er du, som lyttede til Jesu Stemme og lod dig tage ud af en dødsdømt Verden. Snart skal du fra Taaredalen løftes ind i den Verden, hvor ingen Sorg skal være mere.
Da er det Slut med din Sygdom og din Smerte. Den blindes øjne skal straale af himmelsk Klarhed, og den døves øren skal lytte til Englenes Sang. Martyrerne skal se Ham, for hvem de udgød deres Blod. Vi skal se Ham, hvis Hænder bærer Mærker af Naglerne, og hvis Pande en Gang saaredes af Torne. Vi skal se Ham Ansigt til Ansigt og en hel Evighed mættes i Beskuelsen af Ham.
Ingen kommentarer:
Legg inn en kommentar